Den styrkede pædagogiske læreplan

Jeg tilbyder hjælp til at udvikle og kvalificere arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan. Jeg hjælper jer med at bruge den styrkede pædagogiske læreplan som et aktivt og nyttigt udgangspunkt for jeres pædagogiske arbejde i hverdagen – både for ledelse, pædagoger, medhjælpere, assistenter og vikarer.

 

Hvorfor arbejde med den styrkende pædagogiske læreplan?

Den styrkende pædagogiske læreplan kan være et rigtigt godt redskab. Den kan blandt andet bruges som:

  • en fælles trædesten
  • en vej til at sikre, at I står godt på det pædagogiske grundlag og arbejder ud fra samme børnesyn, mod demokratisk dannelse og med udgangspunkt i børneperspektivet.
  • en hjælp til at sikre, at I har et fælles sprog for jerers arbejde.
  • en hjælp til at skabe læringsmiljøer der fremmer børns trivsel og udvikling bl.a. i et bevidst arbejde med børnefællesskaberne.
  • sikre at I alle kender til læreplanstemaerne og kan arbejde med dem både i rutiner, aktiviteter og i det frie legerum.
  • en hjælp til at arbejde bevidst med en reflekterende praksis, der styrker jeres pædagogiske faglighed.

 

Processen

Vi starter, der hvor I er. Vi tager udgangspunkt i det, I gør og inddrager de mennesker, der er relevante for jer at inddrage. Nogle har gavn af faglige fyrtårne, andre bruger ledere og ressourcepædagoger til at understøtte arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan.

Det vigtigste er, at den ikke havner som et dokument i skuffen men bliver  udgangspunktet for en faglig pædagogisk praksis.

Jeg kan byde ind med effektive redskaber til at udvikle og kvalificere arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan samt til at skabe gode læringsmiljøer, forbedre forældresamarbejdet og til at arbejde med en evaluerende praksis.

Jeg har et særligt fokus på at styrke legen som fundamentet – fordi jeg tror på at det er allervigtigst. Herudover kan I få en masse idéer til aktiviteter, temaer og indsatser i såvel planlagte aktiviteter, rutiner som til at styrke børnekulturen og det frie legerum.

 

Et praksiseksempel

I dagtilbuddet Stribonitten arbejdede jeg sammen med fyrtårnene og lederne i en fælles proces, hvor vi udviklede en model til realisering af den styrkede læreplan. I et år blev personaledage og møder puttet i puljen til det bevidste arbejde med den styrkede pædagogiske læreplan. Vi brugte aktionslæring til at omsætte den nye viden til praksis.

 

 

 

 

Vil du vide mere?

Ring 20 99 34 89 i dag og hør nærmere.

 

KitNørgaard_logo_color_white_web